Hvorfor hedder vi Lynkineserne?

Skrevet af Jens Mundeli-Jensen

"En mand er ikke en rigtig mand, før han har været på muren!" (Kinesisk ordsprog)

Det startede i Ã¥r 2000, hvor nogle meget halvtossede løbere ville prøve kræfter med den rigtige "Mur i Kina". I maj 2000 rejste ca. 100 mænd & kvinder til Kina for at løbe Marathon pÃ¥ den Kinesiske mur. Det var ikke bare et helt almindeligt Marathon. Der var indlagt varme, ørken, over 5164 trapper og støvede grusstier. Man skulle forcere "muren" 2 gange af 3200 meter, hvor der stort set kun var trapper i mange varianter.

Vi var opdelt i 3 rejsegrupper, hvor jeg var i gruppe 12 som den ene gruppe hed. Vi var ca. 25 deltagere i hver af grupperne fra Danmark. I gruppe 12 var der mange gode løber i forskellige aldre. Vi fik snakket meget frem og tilbage om vores forventninger til løbet, og derud fra fik vi et bedre kendskab til hinanden. Der blev berettet om de forskellige løb i verden, som man skulle prøve bagefter man nu havde taget turen til Kina. Vi var ude at gå dagen før på muren ca. 3 km og her fik vi at vide at 100 havde tilmeldt sig – inden dagen var omme, var der allerede nogle stykker der var faldet fra, efter at have stiftet bekendtskab med muren på gåturen.

Søndag den 24-5-2000 skulle slaget stå. Vi blev sendt af sted kl. 10 om formiddagen og solen havde for længst varmet luften op til de 42 grader. Det var en kamp mod høj varme, høj fugtighed og en brændende sol lige i øjnene. Man havde tit tanken: " Kommer man nogen sinde igennem på denne tur?" De fleste havde dog talt om, at det vigtigste var at gennemføre og slet ikke regne med at slå PR.

Det lykkedes mange at gennemføre dette meget sindssyge/ekstreme løb på muren i Kina – og endda i udmærkede tider, når man tager forholdene for løbet i betragtning. Alle var lykkelige og glade da de stod ved vejs ende, for vi var alligevel nok flere der havde haft tanken om vi kom igennem.

En ung fyr ved navn Martin Steinbach blev løbets vinder. Han lå flere timer efter i drop , for han havde ikke indtaget nok væske under løbet. Martin kæmpede mod en Steen Habermann på de sidste 5 km af løbet. Derefter kom Niels Gert Dehlendorff ind på en meget flot 3.plads. Jeg selv kom overraskende ind som nummer 6, en hel time efter Martin – hvem skulle have troet det!

Vi vendte tilbage til Danmark med et stort tilfreds smil på læben. Vi havde gennemført "verdens hårdeste Maraton løb" synes vi selv da. Der blev lavet en genforenings aften i 2001, hvor vi fik set billeder fra turen og snakket Kina. Den aften fik nogle af os den ide, at deltage i et løb på Bornholm. Der skulle være 4 personer på holdet, hvor hver skulle løbe 25 km, altså 100 km rundt om Bornholm.

Fortalerne var Niels Gert og hans gode ven Jimmy, for de havde meldt sig til et 100 km løb i 2002. Men Jimmy og Niels skulle også lige løbe i Kina 2002 . De kom hjem med utrolige gode placeringer, nr. 2 og nr. 3. Så var de klar til et holdløb på øen.

Det blev år 2003 og Niels fik os overtalt til at deltage som hold på Bornholm. Men hvad skulle vi hedde? Hver et hold havde et navn. Jimmy og Niels foreslog navnet "Lynkineserne", og vi skulle også have vores egne løbebluser med navn på. De fik Martin overtalt til at få hans far Olaf, til at give nogle penge til nogle bluser, ved at der kom firma navn på. Farven skulle være gul, for det stod godt til både navnet og deltagernes placeringer i Maratonløbet på "muren".

Siden har det taget fart – Olaf Steinbach sponsorerer os, vi er blevet berømte og berygtet på klippeøen, vi har både web-master, fotograf og hjemmeside, vi er nu 9 løbere hvoraf det stadig kun er de 4 der er rigtige Lynkinesere, vi har vundet holdkonkurrencer hvoraf de 2 er på Bornholm og de andre 2 er på sjælland og vi har bredt navnet Lynkineserne og Sengeløse El ud i verden når vi rejser ud – ja selv Jens' bil bærer både farven og navnet svarende til Lynkineserne.